OPSKRIFT // Grove burgerboller

Nikolines grove burgerboller

Jeg har lige smækket disse 12 lækre burgerboller sammen. De er tilpas grove og dejlige luftige.
De er tænkt som burgerboller, men jeg er ret sikker på at de også vil gøre det godt som sandwichbrød.

Du skal bruge (12 stk)

50 g gær
5 dl lunken vand
3 tsk sukker
1 tsk salt
2 æg
0,5 dl olie
2 dl solsikkekerner 
150 g fuldkornsrugmel 
80 g havregryn 
20 g havreklid
ca. 500 g. hvedemel

Pensling
1 æg 
sesamfrø

Sådan gør du

Opløs gæren i vandet og tilsæt herefter sukker, salt, olie og æg. Bagefter tilføjer du solsikkekerner, fuldkornsrugmel, havregryn og havreklid og blander det sammen (har du ikke havreklid kan du bare erstatte det med 20 g havregryn.) Herefter tilføjer du hvedemel indtil dejen er god og ikke alt for klistret – omkring 500 g. hvedemel. Ælt grundigt og stil dejen til hævning i 60 min. 
Når dejen er hævet deler du den i 12 stykker og former burgerbollerne så de bliver ca.  2 cm høje. Herefter lader du dem hæve i 30 min. 
Pensl bollerne med æg og sesamfrø og bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 13 min. til de er pæne gyldne. 

Psst! disse er bare penslet og drysset med lidt forskelligt (vand, olie, havsalt og timian) da mit sidste æg valgte at falde på gulvet inden jeg nåede til pensl-bollerne-med-ægget-delen. Skal det være “helt rigtig” skal de have en omgang æg og drysses med sesamfrø i stedet for 😉

Nikolines grove burgerboller

Dét er sødt!

Love is growing old togetherJeg ved godt det er et par dage siden det var valentines, men jeg faldt lige over denne søde artikel. 
Jeg går ikke op i Valentins dag..overhovedet. Det er A og jeg ret enige om. Og inden I sidder og tænker “det er bare noget hun siger, alle piger går da op i V-day” så nej, det er ikke på den der kvinde-logiske-måde hvor jeg siger jeg er ligeglad med valentins dag, men egentlig forventer 20 røde roser og en æske lækker chokolade, en god middag og hygge i sofaen med the Notebook og lidt snolder.
Det er én af de ting jeg synes bare skulle have blevet i USA. Det er da en sød tanke at der er den ene dag om året hvor man går all-in og forkæler den man elsker/holder af/etc, men hvorfor ikke bare gøre det en hvilken som helst anden dag, i stedet for at gøre det lige nøjagtig den 14. februar som alle andre? Jeg synes nemt det kommer til at fremstå opsat, og det skal kærlighed da være alt andet end!

Tilbage til artiklen – den er virkelig kær og går lige i hjertet!
Læs den her – jeg vil næsten garantere at du sidder og tænker “aaaw, hvor er det sødt!”

 

 

This day calls for pancakes!

Jeg er så heldig at have fri fra både arbejde og studie i dag, hvilket resulterede i en dejlig og mættende morgenmad! (i dagens tilfælde er det nok mere frokost, da de blev indtaget 12.30) Kender I den der abe der holder sig for øjnene der gemmer sig under emojis på en iPhone? It would fit perfectly right here! 
Nå, men jeg biksede disse seks hammerlækre pandekager sammen.
Det er noget af en portion og er ret kalorieholdig, men til gengæld forbliver du også mæt de næste fire+ timer.

healthy banana pancakes

To modne bananer
Tre æg
1,5-2 dl havregryn (Alt efter smag. Jeg kan godt lige at der er noget at bide i, så jeg brugte to dl)
1,5 tsk vanillepulver
1 tsk bagepulver

Bananerne moses så de er fri for store klumper (giver bedre og mere sammenhængende pandekager) – vanillepulveret blandes i bananmosen – æggene røres sammen med mosen – havregryn og bagepulver røres sammen (for at undgå klumper af bagepulver i pandekagerne) – og det blandes godt sammen, ét voila!

Nyt mål

Jeg har sat mig et nyt mål. Nærmere et halvmarathon.
Jeg har fundet et godt og overkommeligt – so it seems – løbeprogram. Jeg ved med mig selv, at hvis jeg starter for hårdt ud, så kører jeg sur i det og kommer ingen vegne. Nu har jeg så besluttet mig for at komme i gang og starte stille og roligt ud. I morgen går jeg i gang og så arbejder jeg mig frem mod at kunne løbe det halvmarathon med store forhåbninger om at det lykkes mig til sidst.

run longer, eat better, feel stronger, look a mazing nikoline sjoedin

“Bagersvend med medalje skal ud at sejle med kongeskibet”

Overskrift: Herning Folkeblad 

Mandag.

A har taget hul på et kæmpe eventyr, og det bliver uden tvivl virkelig fedt for ham.

Lad mig starte fra begyndelsen.
A har brugt de sidste par år på at uddanne sig til bager, og torsdag den 11. december 2014 kom dagen endelig hvor han skal til svendeprøve.
Han er typen der går meget op i de ting han foretager sig, og er ikke tilfreds hvis han ikke ligger blandt de bedste, hvilket også resulterer i at han laver et suverænt 12-tal i teoriprøven, og ender ud med at få en virkelig flot bronzemedalje. (Det er så sejt!)
Den første uge efter han er blevet færdig, ved han ikke rigtig hvad han vil jobmæssigt, men Kongeskibet Dannebrog har fanget hans interesse, og herefter går det stærkt. Virkelig stærkt.
Han ser at der er nogle ledige pladser med start den 5. januar 2015, og ansøger straks om en plads ombord på skibet. Der går ikke mere end et par dage, og den 19. december får han svar på at han er blevet optaget, og at han altså skal starte om ca. to uger. Det hele går virkelig stærkt og det er svært at følge med og vænne sig til det hele. (Nu er jeg vant til at vi er sammen hver eneste dag – og jeg elsker det! men nu skal han lige pludselig afsted, og jeg skal vænne mig til at han ikke er her hver dag. AV. De første fire måneder kommer han heldigvis hjem i weekenderne, men de sidste fem måneder bliver helt helt anderledes. jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at blive.
Hvor om alting er synes jeg det er så fedt for ham, og virkelig sejt at han gør det. Det bliver en rigtig fed oplevelse, og jeg er så glad på hans vegne. Og oveni det så er jeg da møghamrende stolt af ham!)
Alexander Povlsen, nikolinesjoedin
De første fire måneder bliver brugt på at aftjene værnepligten, og de resterende fem bliver brugt på at sejle rundt omkring i verden med de kongelige.

Mandag den 5. Januar kører jeg ham til Frederikshavn og hans eventyr er altså nu begyndt.
Det er helt mærkeligt ikke at blive vækket klokken tre om natten fordi han skal på arbejde, eller at tage en lur sammen med ham midt på dagen fordi han har været tidligt oppe. Nu er jeg helt alene hjemme. Mon ikke det nok skal ende ud i noget godt/konstruktivt til sidst. Måske noget kreativt 😉

Alexander Povlsen, bagersvend 2014Alexander G Povlsen, nyudlært bagersvend 2014Alexander Povlsen, Bronzemedalje Herning Folkeblad, Alexander Povlsen bronzemedalje kongeskibetHerning Folkeblad, Alexander Povlsen bronzemedalje kongeskibet

Jeg har skrevet dette fordi
1) Jeg er så stolt af ham
2) Det gør det nemmere for mig at vænne mig og forholde mig til hvordan tingene nu engang er og bliver de næste ni måneder
3) Jeg er så glad på hans vegne fordi han gør det her og får denne oplevelse med sig i bagagen 

GAVETID // 4. SØNDAG I ADVENT

DAY birger et mikkelsen gave

Så blev det endelig den fjerde søndag i advent, og dermed tid til at finde en vinder af dagens adventsgave.
Du har mulighed for at få fingrene i denne flotte makeuppung fra DAY Birger et Mikkelsen, i det fineste brune samt teksturerede stof!
Indeni den er er et par små ting til en lille hyggestund.

For at vinde den skal du følge bloggen på bloglovin’, og kommentere dette indlæg.
Derudover kan du også følge med på instagram. Alt hvad du skal gøre dér, er at følge min profil og like/kommentere billedet.

Desværre er konkurrencen kommet rent sent op på bloggen, og det må I undskylde, nu hvor jeg gjorde opmærksom på det allerede klokken 09 i morges at I også kunne være med i konkurrencen herinde. Desværre var der noget teknisk der ikke fungerede som det skulle, og derfor er den først oppe nu.


GLÆDELIG JUL OG FJERDE SØNDAG I ADVENT!