Det gik akkurat som jeg havde regnet med. Jeg ville lige nøjagtig nå at lave Tulles fødselsdagsgave færdig i tide, og sådan blev det. Kvart over fem fredag morgen blev den færdig, direkte afsted på arbejde, og afsted mod nordjylland en halv time efter jeg fik fri. Typisk mig at blive færdig med tingene lige i sidste øjeblik..men det går hver gang alligevel.
Nå men det var egentlig slet ikke det det skulle handle om! I sidste uge gav jeg et lille sneakpeak så I kunne se hvad jeg havde gang i, og her er resultatet.
En sækkestol med det fineste uglemønster.
Uden at virker alt for pralende, så synes jeg virkelig den er blevet fin! Jeg er helt vild med sammensætningen af stof, og størrelsen på den er lige i øjet.
Vi fik lige nøjagtig smuglet den med i bilen uden hun opdagede den, og fredag aften fik vi pakket den ind. Det var ikke ligefrem et kønt syn, da vi løb tør for gavepapir halvvejs (der skal ret meget gavepapir til sådan en stor basse) men det var ligemeget! Pointen var bare at hun fik en gave hun blev ellevild med, så vissevasse med indpakningen.
Og en succes det var det! Hun blev så glad og hoppede direkte i den og blev der egentlig resten af dagen (weekenden) med hendes grønne iPad.
Jeg elsker jo at give gaver, og når så det viser sig at være så stor en success så er det bare det hele værd. Jeg bliver så glad helt ind i hjertet fordi jeg har formået at gøre et andet menneske glad. Den følelse man får af at se en anden person smile og hoppe og danse af glæde på grund af noget man har gjort..det er virkelig uvurderligt. Oveni det så er det endnu federe når det er en hjemmelavet gave, noget A og jeg har lavet sammen. Glæden og lykkefølelsen ved at se hende blive så glad for gaven stiger lige dér.
Hendes reaktion på gaven lever jeg stadig højt på. Eller vi lever stadig højt på den.
