OPSKRIFT // Grove burgerboller

Nikolines grove burgerboller

Jeg har lige smækket disse 12 lækre burgerboller sammen. De er tilpas grove og dejlige luftige.
De er tænkt som burgerboller, men jeg er ret sikker på at de også vil gøre det godt som sandwichbrød.

Du skal bruge (12 stk)

50 g gær
5 dl lunken vand
3 tsk sukker
1 tsk salt
2 æg
0,5 dl olie
2 dl solsikkekerner 
150 g fuldkornsrugmel 
80 g havregryn 
20 g havreklid
ca. 500 g. hvedemel

Pensling
1 æg 
sesamfrø

Sådan gør du

Opløs gæren i vandet og tilsæt herefter sukker, salt, olie og æg. Bagefter tilføjer du solsikkekerner, fuldkornsrugmel, havregryn og havreklid og blander det sammen (har du ikke havreklid kan du bare erstatte det med 20 g havregryn.) Herefter tilføjer du hvedemel indtil dejen er god og ikke alt for klistret – omkring 500 g. hvedemel. Ælt grundigt og stil dejen til hævning i 60 min. 
Når dejen er hævet deler du den i 12 stykker og former burgerbollerne så de bliver ca.  2 cm høje. Herefter lader du dem hæve i 30 min. 
Pensl bollerne med æg og sesamfrø og bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 13 min. til de er pæne gyldne. 

Psst! disse er bare penslet og drysset med lidt forskelligt (vand, olie, havsalt og timian) da mit sidste æg valgte at falde på gulvet inden jeg nåede til pensl-bollerne-med-ægget-delen. Skal det være “helt rigtig” skal de have en omgang æg og drysses med sesamfrø i stedet for 😉

Nikolines grove burgerboller

This day calls for pancakes!

Jeg er så heldig at have fri fra både arbejde og studie i dag, hvilket resulterede i en dejlig og mættende morgenmad! (i dagens tilfælde er det nok mere frokost, da de blev indtaget 12.30) Kender I den der abe der holder sig for øjnene der gemmer sig under emojis på en iPhone? It would fit perfectly right here! 
Nå, men jeg biksede disse seks hammerlækre pandekager sammen.
Det er noget af en portion og er ret kalorieholdig, men til gengæld forbliver du også mæt de næste fire+ timer.

healthy banana pancakes

To modne bananer
Tre æg
1,5-2 dl havregryn (Alt efter smag. Jeg kan godt lige at der er noget at bide i, så jeg brugte to dl)
1,5 tsk vanillepulver
1 tsk bagepulver

Bananerne moses så de er fri for store klumper (giver bedre og mere sammenhængende pandekager) – vanillepulveret blandes i bananmosen – æggene røres sammen med mosen – havregryn og bagepulver røres sammen (for at undgå klumper af bagepulver i pandekagerne) – og det blandes godt sammen, ét voila!

The perfect pancake

the perfect pancake, nikoline sjoedin

Jeg er virkelig vild med pandekager. Med is, syltetøj, frisk frugt eller kød-grøntsagsfyld.
I min lille verden er den perfekte pandekage helt tynd og fløjlsblød (nu snakker vi dessertpandekagerne med is, frugt, syltetøj etc.) og så må der ikke spares på smagen i dejen.

Nu er situationen dén at jeg bor sammen med verdens dejligste mand..han kan bare ikke lide pandekager. Jeg er, som jeg nævnte ovenfor, fuldstændig skør med det skidt.
Lige for tiden er jeg alene hjemme, så selvfølgelig benyttede jeg mig af situationen og lavede en omgang pandekager.

Jeg vil allerede nu sige, at jeg halverede denne portion, og endte altså kun med fem stk. Jeg vurderede at det var lidt et overkill at spise 10 pandekager på sådan en højhellig, alene-hjemme, kedelig, mørk og dum torsdag.

Af denne portion bliver der omkring 10 stk.

150 g hvedemel
4,5 dl sødmælk
3 æg
40 g smør
2,5 spsk sukker
2 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme
0,5 tsk salt

Mel og 2 dl mælk piskes godt sammen (så undgår du melklumper i din pandekagedej.) Derefter tilføjer du den sidste del af mælken, æg, sukker, vanillesukker, kardemomme og salt. Pisk det hele godt. Dit smør smelter du i en pande og hælder op i pandekagedejen.
Nu er du klar til at gå i gang med dine lækre tynde pandekager.

Dejen er meget tynd, men har du den rette pande og palet, så bliver det de bedste pandekager du nogensinde har lavet.

Put det fyld i du har lyst til. Måske den traditionelle med sirup, syltetøj eller sukker, eller prøv noget helt nyt, som fx skyr rørt med vanille, flødeskum rørt med hindbær eller måske noget helt fjerde.

LOW FAT DINNER // Kyllinge-spinat lasagne

kyllinge-spinat lasagne, lowfat
Kyllinge-spinatlasagne hører helt klart til favoritterne herhjemme.
I går aftes lavede jeg den i stedet for, i en lidt mere fedtfattig version, da vi prøver at spise liiidt sundere herhjemme. Vi har en tendens til at hygge ret meget, og få sneget nogle af de usunde sager i maden såsom lidt for meget smør og fløde.
Jeg har efterhånden lavet denne lasagne med stor success en del gange, men hver gang har lasagnen indeholdt en meget vigtig del, nemlig bechamelsauce. Det har jeg udeladt denne gang, for at slippe for nogle af de dumme kalorier fra smør og revet mozzarella.

Til denne version af lasagnen skal du bruge

2 dåser tomat
2 kyllingefileter (alt afhængig af hvor mange personer det er til. Her er til to)

lasagneplader
en halv pose helbladet spinat 
to stk mozzarella (den hvide bløde slags)
en frisk tomat

frisk basilikum 
to tsk chili
3 fed hvidløg 
salt 

Sådan gør du

Skær fileterne i mundrette stykker og put dem i en gryde med lidt olie, 1 tsk chili og et presset fed hvidløg. Hæld den ene dåse tomat i fadet, og drys den sidste tsk chili udover. Skær tomaten i skiver og læg den på. Tag den frosne spinat og varm den i en gryde sammen med to pressede fed hvidløg. Hæld derefter halvdelen af spinaten over tomaten, efterfulgt af et lag med lasagneplader. Derefter putter du kyllingen på, en dåse tomat, et lag lasagneplader og herefter det sidste spinat sammen med basilikumblade. Til sidst skærer du mozzarellaerne i skiver og fordeler dem udover lasagnen. 

Stil den i ovnen ved 175 grader varmluft i 50 minutter. Når du har taget den ud, lader du den stå og trække i 20 min.

Tip! Lav en lækker bechamelsauce og hæld den over når du har lagt kyllingen i fadet. Det gør virkelig noget godt for retten.

kyllinge-spinat lasagne lowfat
lowfat kyllinge-spinat lasagne

Bananboller.

På listen over de ting jeg gerne vil nå i oktober, er bananboller et af de første punkter. Dét kan jeg nu sætte en fint flueben ud for.
A og jeg havde en yderst produktiv søndag med fem omgange vasketøj, laaang gåtur, hyggetid og bagning x 2. Én af de bedste søndage igennem det sidste års tid. Én af de slags søndage hvor du egentlig får lavet en masse, men det føles ikke træls eller som pligter, fordi man samtidig hygger så meget og nyder det. Vi gjorde alt omvendt den dag. Vi fik lasagne til morgenmad, boller til frokost og den lækreste crumble til aftensmad. (Én af de dejlige ting ved ikke at bo hjemme; man behøver ikke gøre alt på “den rigtige” måde, du kan spise når du har lyst og lige nøjagtig dét du har lyst til. Selvfølgelig er der mange andre fordele ved ikke at bo hjemme, men friheden til at gøre lige nøjagtig som du har lyst til, er det bedste..synes jeg)

Tilbage til bollerne! De blev simpelthen så lækre og svampede, og smagte så dejligt søde uden at være for søde. Prøv dem endelig!

Ingredienser til bollerne er følgende, ca 15 stk:

550 g hvedemel
150 g havregryn
75 g valnødder
50 g mandler
2 dl rosiner
2,5 dl kernemælk
50 g gær
1 spsk honning
2 tsk salt
2 modne bananer
2,5 dl A38

Tilsæt evt 50 g. cornflakes for at gøre bollerne mere crunchy.

bananboller nikoline sjödin

bananboller punkt 3 nikoline sjödin

bananboller opskrift punkt 4 nikoline sjödin
De er superlækre, svampede og fyldt med smag. Spis dem den første dag, da de er bedst der. Ellers kan du smide dem i ovnen eller riste dem, så er de næsten lige så gode som da de kom ud af ovnen første gang.

 

Oktober-ting

hello october
Hver måned laver jeg en liste på min telefon, over ting jeg gerne vil nå inden måneden er omme, og oktober er ingen undtagelse.

Jeg vil gerne..
-bage bananboller (jeg har fundet den lækreste opskrift jeg bliver nødt til at afprøve)
-lave fødselsdagsgave til Tulle
-opstarte et lille hemmeligt projekt
-begynde at strikke et halstørklæde jeg skal bruge til gave
-lave trøfler (jeg har fundet flere opskrifter på trøfler der lyder så vanvittig lækre, og nu skal det sørme være. Vejret bliver kedeligere, dagene bliver kortere, så der er ekstra meget plads til selvforkælelse og eftermiddagshygge)
-fejre As fødselsdag og forkæle ham i hoved og bagdel
-lave mine øvelser fire ud af syv dage (mindst)
-blive færdig med hytten (sætte lamper op, finde spejl til entré og få gardiner op)
-bruge mere tid sammen med mine veninder
-afprøve én ny aftensmadopsrift i ugen

Altså det burde jo egentlig være ret overkommeligt, men hver måned synes jeg at tiden render fra mig, og lige pludselig står man dér og så er det den 30. i måneden.