Gavetid // 2. søndag i advent

The perfect pancake

the perfect pancake, nikoline sjoedin

Jeg er virkelig vild med pandekager. Med is, syltetøj, frisk frugt eller kød-grøntsagsfyld.
I min lille verden er den perfekte pandekage helt tynd og fløjlsblød (nu snakker vi dessertpandekagerne med is, frugt, syltetøj etc.) og så må der ikke spares på smagen i dejen.

Nu er situationen dén at jeg bor sammen med verdens dejligste mand..han kan bare ikke lide pandekager. Jeg er, som jeg nævnte ovenfor, fuldstændig skør med det skidt.
Lige for tiden er jeg alene hjemme, så selvfølgelig benyttede jeg mig af situationen og lavede en omgang pandekager.

Jeg vil allerede nu sige, at jeg halverede denne portion, og endte altså kun med fem stk. Jeg vurderede at det var lidt et overkill at spise 10 pandekager på sådan en højhellig, alene-hjemme, kedelig, mørk og dum torsdag.

Af denne portion bliver der omkring 10 stk.

150 g hvedemel
4,5 dl sødmælk
3 æg
40 g smør
2,5 spsk sukker
2 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme
0,5 tsk salt

Mel og 2 dl mælk piskes godt sammen (så undgår du melklumper i din pandekagedej.) Derefter tilføjer du den sidste del af mælken, æg, sukker, vanillesukker, kardemomme og salt. Pisk det hele godt. Dit smør smelter du i en pande og hælder op i pandekagedejen.
Nu er du klar til at gå i gang med dine lækre tynde pandekager.

Dejen er meget tynd, men har du den rette pande og palet, så bliver det de bedste pandekager du nogensinde har lavet.

Put det fyld i du har lyst til. Måske den traditionelle med sirup, syltetøj eller sukker, eller prøv noget helt nyt, som fx skyr rørt med vanille, flødeskum rørt med hindbær eller måske noget helt fjerde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gavetid // 2. søndag i advent