Hvor dum kan man være?

Jeg lavede klassikeren i går. Jeg smed min telefon i vaskemaskinen og nu er den helt helt død.
Jeg går fra lejligheden og smider min telefon ned i vasketøjskurven da mine hænder er fyldt med sæbe, nøgler og vaskekort, og jeg kan derfor ikke lukke og låse døren. Så kommer jeg vi ned til vaskemaskinen, og i det den hælder vand ind og begynder at køre, siger det klunk, klunk, klunk og der er ingen af os der aner hvad det er, indtil A spørger ‘har du din telefon på dig?” “ja ja, den er lig..” og så går det op for mig at jeg har smidt min telefon i vaskemaskinen sammen med al vasketøjet.
Den holder egentlig i ret lang tid derinde. Da vi får maskinen stoppet (der er ikke nogen nødstop. Nej hvorfor skulle der dog også være det) ligger telefonen med skærmen op ad og vi kan se at Siri er gået helt amok, men det er i det mindste et godt tegn, for så er den jo ikke heeelt død. Da skærmen lidt efter går i sort, beder jeg A om at ringe til den, bare for lige at være sikker på at den ikke er død, men at skærmen bare var gået i standby..den var død.
Så fik vi endelig telefonen ud, og nu ligger den i en bøtte med ris på en lun radiator (folk siger det virker, så vi prøver) og så beder jeg til at den fungerer når den bliver tændt.

Lige nu sidder jeg bare og har ondt af mig selv (det har jeg slet ingen grund til, for det er fuldstændig min egen skyld), forbereder mig på at jeg højst sandsynlig skal ud og købe en ny telefon, spiser skyr med fiberdrys og min mors hjemmelavede rabarber/gulerod marmelade (uden tilsat sukker) og ser et gammelt afsnit af The Hills inden jeg skal i gang med at lave lektier, ligge tøj sammen og rydde det sidste op i hytten.

Hav en rigtig skøn sommerdag alle sammen! Og kryds lige fingre for at min gamle iPhone 4s stadig lever 😉