This day calls for pancakes!

Jeg er så heldig at have fri fra både arbejde og studie i dag, hvilket resulterede i en dejlig og mættende morgenmad! (i dagens tilfælde er det nok mere frokost, da de blev indtaget 12.30) Kender I den der abe der holder sig for øjnene der gemmer sig under emojis på en iPhone? It would fit perfectly right here! 
Nå, men jeg biksede disse seks hammerlækre pandekager sammen.
Det er noget af en portion og er ret kalorieholdig, men til gengæld forbliver du også mæt de næste fire+ timer.

healthy banana pancakes

To modne bananer
Tre æg
1,5-2 dl havregryn (Alt efter smag. Jeg kan godt lige at der er noget at bide i, så jeg brugte to dl)
1,5 tsk vanillepulver
1 tsk bagepulver

Bananerne moses så de er fri for store klumper (giver bedre og mere sammenhængende pandekager) – vanillepulveret blandes i bananmosen – æggene røres sammen med mosen – havregryn og bagepulver røres sammen (for at undgå klumper af bagepulver i pandekagerne) – og det blandes godt sammen, ét voila!

“Bagersvend med medalje skal ud at sejle med kongeskibet”

Overskrift: Herning Folkeblad 

Mandag.

A har taget hul på et kæmpe eventyr, og det bliver uden tvivl virkelig fedt for ham.

Lad mig starte fra begyndelsen.
A har brugt de sidste par år på at uddanne sig til bager, og torsdag den 11. december 2014 kom dagen endelig hvor han skal til svendeprøve.
Han er typen der går meget op i de ting han foretager sig, og er ikke tilfreds hvis han ikke ligger blandt de bedste, hvilket også resulterer i at han laver et suverænt 12-tal i teoriprøven, og ender ud med at få en virkelig flot bronzemedalje. (Det er så sejt!)
Den første uge efter han er blevet færdig, ved han ikke rigtig hvad han vil jobmæssigt, men Kongeskibet Dannebrog har fanget hans interesse, og herefter går det stærkt. Virkelig stærkt.
Han ser at der er nogle ledige pladser med start den 5. januar 2015, og ansøger straks om en plads ombord på skibet. Der går ikke mere end et par dage, og den 19. december får han svar på at han er blevet optaget, og at han altså skal starte om ca. to uger. Det hele går virkelig stærkt og det er svært at følge med og vænne sig til det hele. (Nu er jeg vant til at vi er sammen hver eneste dag – og jeg elsker det! men nu skal han lige pludselig afsted, og jeg skal vænne mig til at han ikke er her hver dag. AV. De første fire måneder kommer han heldigvis hjem i weekenderne, men de sidste fem måneder bliver helt helt anderledes. jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at blive.
Hvor om alting er synes jeg det er så fedt for ham, og virkelig sejt at han gør det. Det bliver en rigtig fed oplevelse, og jeg er så glad på hans vegne. Og oveni det så er jeg da møghamrende stolt af ham!)
Alexander Povlsen, nikolinesjoedin
De første fire måneder bliver brugt på at aftjene værnepligten, og de resterende fem bliver brugt på at sejle rundt omkring i verden med de kongelige.

Mandag den 5. Januar kører jeg ham til Frederikshavn og hans eventyr er altså nu begyndt.
Det er helt mærkeligt ikke at blive vækket klokken tre om natten fordi han skal på arbejde, eller at tage en lur sammen med ham midt på dagen fordi han har været tidligt oppe. Nu er jeg helt alene hjemme. Mon ikke det nok skal ende ud i noget godt/konstruktivt til sidst. Måske noget kreativt 😉

Alexander Povlsen, bagersvend 2014Alexander G Povlsen, nyudlært bagersvend 2014Alexander Povlsen, Bronzemedalje Herning Folkeblad, Alexander Povlsen bronzemedalje kongeskibetHerning Folkeblad, Alexander Povlsen bronzemedalje kongeskibet

Jeg har skrevet dette fordi
1) Jeg er så stolt af ham
2) Det gør det nemmere for mig at vænne mig og forholde mig til hvordan tingene nu engang er og bliver de næste ni måneder
3) Jeg er så glad på hans vegne fordi han gør det her og får denne oplevelse med sig i bagagen 

Julegaveshopping

Har du ligesom mig heller ikke købt en eneste julegave endnu, så kig med i morgen. Her kommer jeg med bud på hvad du kan glæde dem du holder af med. Der vil både være gaveideer til ham og hende.

til dig fra mig Nikoline Sjoedin

 

GAVETID // 3. søndag i advent

Denne gang er der noget godt til de tørre vinterhænder i adventsgave, nemlig denne lækre håndcreme fra Embryolisse.

embryolisse håndcreme

Alt hvad du skal gøre for at vinde, er ét af følgende
1) følg bloggen på bloglovin’ her og like dette indlæg.
2) kommentér dette indlæg.
3) følg med på instagram Nikoline Sjoedin, like billedet og/eller smid en kommentar.

eller gør alle tre ting og optimér din chance for at vinde!

Tillykke til…

@Carinasss, med de flotte lysestager fra House doctor!

House doctor, candle , wood

Følg med i løbet af ugen, og deltag i konkurrencen om gaven den tredje søndag i advent!

The perfect pancake

the perfect pancake, nikoline sjoedin

Jeg er virkelig vild med pandekager. Med is, syltetøj, frisk frugt eller kød-grøntsagsfyld.
I min lille verden er den perfekte pandekage helt tynd og fløjlsblød (nu snakker vi dessertpandekagerne med is, frugt, syltetøj etc.) og så må der ikke spares på smagen i dejen.

Nu er situationen dén at jeg bor sammen med verdens dejligste mand..han kan bare ikke lide pandekager. Jeg er, som jeg nævnte ovenfor, fuldstændig skør med det skidt.
Lige for tiden er jeg alene hjemme, så selvfølgelig benyttede jeg mig af situationen og lavede en omgang pandekager.

Jeg vil allerede nu sige, at jeg halverede denne portion, og endte altså kun med fem stk. Jeg vurderede at det var lidt et overkill at spise 10 pandekager på sådan en højhellig, alene-hjemme, kedelig, mørk og dum torsdag.

Af denne portion bliver der omkring 10 stk.

150 g hvedemel
4,5 dl sødmælk
3 æg
40 g smør
2,5 spsk sukker
2 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme
0,5 tsk salt

Mel og 2 dl mælk piskes godt sammen (så undgår du melklumper i din pandekagedej.) Derefter tilføjer du den sidste del af mælken, æg, sukker, vanillesukker, kardemomme og salt. Pisk det hele godt. Dit smør smelter du i en pande og hælder op i pandekagedejen.
Nu er du klar til at gå i gang med dine lækre tynde pandekager.

Dejen er meget tynd, men har du den rette pande og palet, så bliver det de bedste pandekager du nogensinde har lavet.

Put det fyld i du har lyst til. Måske den traditionelle med sirup, syltetøj eller sukker, eller prøv noget helt nyt, som fx skyr rørt med vanille, flødeskum rørt med hindbær eller måske noget helt fjerde.