Fire måneder til jul..

I går var der fire måneder til jul.. Tiden går virkelig virkelig stærkt. Det føles som om det næsten lige har været jul..og lige efter følger nytårsaften. Fra nu af og frem til nytårsaften bliver der tryk på. Der er otte familie fødselsdage + nogle veninders fødselsdage, indflyttefester, A der bliver udlært osv..Det hele kommer til at gå så stærkt, og lige nu kan jeg slet ikke lige se hvordan vi egentlig har tid til det hele, men det har vi jo! Vi har tid til det hele..ellers må vi få det 😉

Jeg elsker at planlægge så jeg ved hvad jeg skal; hermed også sagt at jeg elsker at være spontan! Nogle ting er bare bedre og ti gange sjovere hvis det ikke er planlagt og bare sker lige pludselig. Men generelt set kan jeg godt lide at planlægge..i hvert fald de store ting som juleaften, nytårsaften, fødselsdage, større fester, og lignende begivenheder, men også sådan noget med gaver, og lister. Jeg laver nærmest lister over alt. Måske det også har noget at gøre med at jeg ved at jeg glemmer det hvis ikke jeg får det skrevet ned.
Dog kan det også godt være rart at have en hel blank weekend hvor du kan sove til du vågner og gøre lige hvad du vil. Sådan en weekend har jeg ikke haft i et år. Der har været noget HVER weekend. Jeg elsker at være social (sammen med venner og sådan) og at der sker noget hele tiden, men nogle gange er det også bare rart at have udsigt til en enkelt dag eller måske en hel weekend uden planer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *