Eftermiddagshygge på en presset torsdag

Der er den type mennesker der fortæller alt og alle bare de får en idé de synes er pisse god lige på det tidspunkt – en idé der ikke er tænkt igennem, men bare er en spontan idé man synes er mega fed – og så er der dem der ikke fortæller noget som helst til nogen, og som går lidt med det hele selv indtil der er successgaranti. Og det er mig!
Jeg er typen der ikke indvier folk i mine tanker/drømme/ideer før jeg ved om der er noget realistisk og holdbart i det, og jeg mener virkelig ingen mennesker. Hverken A, mine bedste veninder eller min nærmeste familie. Det betyder til gengæld også at jeg går med det hele inde i mit lille hovede, og til sidst så kan det altså godt blive fyldt op. Så står jeg tilbage med en presset hverdag hvor min tålmodighed er på et minimum, og det er bare ikke ok overfor nogen. Det stjæler min tid fra mine veninder og familie, og jeg får noget nemmere ved at gnave af folk jeg har kær, og så sidder jeg tilbage med en enorm dårlig samvittighed der fylder mindst lige så meget i mit hovede som alle de andre tanker fylder til sammen. Det påvirker virkelig mit humør så meget. Jeg har så mange tanker og projekter der tuller rundt oppe i hovedet på mig lige i tiden. Det er lidt svært når man gerne vil have at alle er glade, man gerne vil hjælpe alle de steder man kan (også selvom man egentlig ikke kan, og det i sidste ende er mere til skade end gavn for én selv)  Det er ikke let når man gerne vil tilfredsstille alle andre og gøre alle glade samtidig med at man selv er glad. Jeg godt at det kan man selvfølgelig ikke, men hold nu op hvor ville det være rart hvis bare man kunne.
Det er også derfor der har været minus aktivitet herinde. I dag har jeg så besluttet mig for at tage en fri-eftermiddag på sofaen under mit dejlige tæppe, med en skål popcorn i skødet og et eller andet fis i fjernsynet. Koble lidt af og tænke på ingenting.